Niels Christian Hvidt

 

banner conf

About NCH
By NCH
Journal Articles:
Beskrivelse af forskningsprojekt

Beskrivelse af forskningsprojekt ”Medicinske Mirakler og Teologi”

 

Helgenkåringskommissionens undersøgelser af medicinske mirakler er interessante af mange årsager. Det er de ikke mindst fordi de rejser spørgsmål omkring forholdet mellem teologi og naturvidenskab. For kan lægevidenskab og mirakler overhovedet have noget med hinanden at gøre? Er de ikke snarere to modsatrettede kategorier, den ene rationel og konkret, den anden spirituel og uhåndterlig?
Dette har længe været en stærkt udbredt opfattelse, ikke mindst i lægeverdenen, men ved nærmere eftersyn viser tingene sig mindre sort-hvide. Historien kender til flere frugtbare platforme for videnskabelig, empirisk undersøgelse af det uforklarlige, og der er, særlig i katolsk sammenhæng, en lang filosofisk tradition for den overbevisning at tro og fornuft ikke er modsatrettede størrelser. Tværtimod anses de for at kunne berige og understøtte hinanden i gensidig voksende erkendelse af den virkelighed der er vores i dag.
Denne indsigt har ført til langvarigt samarbejde mellem teologer og læger, ikke mindst i omtalte Helgenkåringskommission i Vatikanstaten samt i Lourdes i Frankrig. I de sidste år ser det dog ud til at samme videnskabelige interesse for det uforklarlige også har fundet videre udbredelse indenfor lægevidenskaben og bl.a. ført til interessante forsøg omkring bønnens mulige indvirkning på patienters helbredelsesforløb, uden at disse patienter er klar over at der bliver bedt for dem (Remote Intercessory Prayer, på dansk fjernforbøn).


Moderne lægevidenskabelige undersøgelser af fjernforbøns virkning.
Det er efterhånden et bredt anerkendt faktum at psyken har en eller anden form for forbindelse med immunforsvaret og helbredet generelt. Særligt har undersøgelser vist at mennesker med en religiøs livsholdning som regel klarer sig bedre helbredsmæssigt end mennesker uden nogen tro. Der er rig diskussion om hvilke mekanismer der gør sig gældende i disse forhold, og teorier om psykosomatiske og placeboagtige effekter (bredt betegnet psykoneuroimmonologi) har fundet bred anerkendelse, selvom mange stadig mener at spiritualitetens tilsyneladende positive terapeutiske effekt også kan overskride det psykosomatiske og have spirituelt udgangspunkt.

Nyere forsøg går imidlertid et skridt videre, idet de er opstillet som klassiske medicinske randomiserede, dobbeltblindede kontrolforsøg: Patienter og læger ved ikke at de er med i et forsøg. Der er ingen forbindelse mellem patienterne og forbederne - derfor betegnelsen "fjernforbøn" (Remote Intercessory Prayer). Herved søger man at undgå psykosomatisk effekt, placebo og bias.
Disse undersøgelser tog for alvor fart med et kontrolforsøg foretaget under ledelse af Randolph C. Byrd mellem august 1982 og maj 1983 på San Francisco General Hospital, publiceret i Southern Medical Journal i juni 1988. En liste på 393 hjertepatienters navne blev af en computer randomiseret i to grupper - en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Begge patientgrupper modtog naturligvis samme behandling, og hverken læger eller patienter vidste hvilke patienter der var i hvilke grupper. Den eneste forskel var at man bad en gruppe mennesker der havde erklæret tro på en personlig Gud, om at bede for forsøgsgruppen. Hver forbeder fik udleveret navnene på nogle af patienterne, men havde ikke mødt dem. Efter nogle måneder vurderede man kvaliteten i de to gruppers behandlingsforløb, og her viste det sig at interventionsgruppen havde et bedre behandlingsforløb end kontrolgruppen. Byrd konkluderede med at skrive: "Forbøn til den jødekristne Gud har en positiv terapeutisk effekt". Byrds resultater satte skred i udviklingen med et stigende antal forsøg af samme karakter.

 

 

 

 

I Byrds forsøg vidste både læger og patienter at der fandt et forbønsforsøg sted, hvorved der arbejdes med en generel placeboeffekt der gælder alle patienter. Forsøget blev blindet ved at ingen vidste hvem der var i hvilken gruppe. I senere forsøg har man imidlertid opnået tilladelse til at holde forsøget helt hemmeligt, for derved at opnå maksimal blinding for derved at udelukke al form for placebo og bias. Tilladelserne er blevet givet med det argument at der ikke kendes til negative bivirkninger ved forbøn.
I et af de sidste undersøgelser, der også var helt blindet, undersøgte en gruppe forskere 219 kvinder med fertilitetsproblemer i alderen 26-46 år, indlagt i Cha Hospital i Sydkorea for In Vitro Fertilisation. Forbederne befandt sig i USA, Canada og Australien og havde intet andet end et foto af den person de forpligtede sig til at bede for. Konklusionen på forsøget, publiceret i Journal for Reproductive Medicine i 2001, lyder: "En statistisk betydelig forskel blev observeret omkring fjernforbøns virkning på IVF, selvom dataene bør betragtes som foreløbige." Af kvinderne i forsøgsgruppen blev 50% gravide mod kontrolgruppens 26%.
Fjernforbønsundersøgelser som de ovennævnte er blevet udført på forskellige former for sygdomme – diabetes, Aids, depression o.a. Harvard Medical School har i samarbejde med Mind/Body Medical Institute i Boston i flere år arrangeret to årlige konferencer med titlen ”Spirituality and Healing in Medicine” forskellige steder i USA, primært finansieret af "The Templeton Foundation". Mind/Body Medical Institute og flere andre medicinske institutioner i USA er i gang med forbønsundersøgelser som ovennævnte. 

 

 

Forskellige forestillingsmodeller
Der er mange forskellige holdninger til, hvorfor der tilsyneladende er en effekt, lige fra de helt positivistiske modeller til de helt religiøse modeller. Mit nye forskningsprojekt, der realiseres ved Gregoriana Universitetet i Rom og som er sponsoreret af medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S, går netop ud på at gøre rede for disse forestillingsmodeller omkring interaktionen mellem den åndelige og den fysiske verden.

 

 

* Ifølge de naturalistiske modeller, hvor universet følger nøje definerede love, der ikke brydes men højst kan oscillere ved mere eller mindre kendte mekanismer, inden de atter finder deres vante leje, er der ingen åndelig interaktion. Ifølge denne model hviler fjernforbønsundersøgelsernes overraskende positive resultater på tilfældigheder. Man kan ikke arbejde videnskabeligt med en mulig religiøs forklaringsmodel, og tanken om at der skulle være en personlig Gud der griber ind i verdens gang, forkastes.

 

 

* New Age-modellerne arbejder med den grundforestilling at der i universet er forskellige former for energier. Bønnens effekt er et udtryk for positive energier der mobiliseres ved de bedendes tankeenergi, i stil med en form for positiv telepatisk virkning. I rammen af disse opfattelser tales der oftere om fjernhealing end fjernforbøn. Man kan tro på at forbøn har en positiv terapeutisk effekt, uden at tro på en personlig Gud.
* Ifølge kompleksitetsmodellerne følger universet normalt stærke love. Hvis der sker undtagelser i naturlovene, kan der være tale om faktorer der er ukendte og sjældent giver sig til kende, men ikke desto mindre er en del af systemet. Kompleksitetsmodellerne opererer med sandsynlighedstanken - der er så og så stor sandsynlighed for at den og den lov gælder, men denne sandsynlighed er netop ikke fuldstændig, hvilket giver rum for undtagelser, og her antages der at Gud kan virke i disse undtagelsers rum, uden at han behøver bryde nogen naturlove. Det interessante er at der indenfor kompleksitetsmodellerne er rum til både at afvise og godtage tanken om en frit handlende Gud: Nogle tilhængere af kompleksitetsmodellerne vil betragte deres teorier som tilstrækkelig forklaring på det vi normalt kalder Guds overnaturlige indgreb, andre vil gå i modsat retning og netop her se muligheden for en Guds handlen.

*
Endelig er der forskellige former for religiøst-interventionistiske modeller, der alle opererer med den tanke at Gud, hvis han er Gud, kan handle ud af ingenting og også skabe helbredelsesmirakler, når der er tilstrækkelig tro hos mennesker. Det vi normalt kalder forbøn, et fænomen, der har været kendt over årtusinder fra de fleste af verdens hovedreligioner, grunder i den tanke at forbøn til den Gud troen retter sig imod, rent faktisk har betydning for Guds virke i verden.

 

 

 

Back to list

Se siden på dansk

© Niels Christian Hvidt 2018. All rights reserved.