Niels Christian Hvidt

 

banner conf

About NCH
By NCH
Magazine Articles:
Teolog på et Sundhedsfagligt Fakultet

Tro og helbred – et nyt forskningsområde på IST

“Den, der ikke tror på mirakler, er ikke realist.” Citatet, der tilskrives Ben Gurion, handler om, at man ikke skal lytte for meget til forudfattede meninger om, hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre.

Citatet kunne udmærket overføres på et nyt forskningsområde: Forskningen indenfor tro og helbred. I flere sundhedsfaglige artikler har man identificeret og kritiseret en negativ bias hos sundhedsvæsenet om, at religion og spiritualitet ikke er relevante emner for den sundhedsfaglige forskning. Forfatterne mener, at vi ikke er tro mod en objektiv tilgang til virkeligheden, hvis vi på forhånd afviser nogle emner som irrelevante for forskningen, og at vi risikerer at gå glip af muligheden for at udforske nogle af dens vigtigste aspekter. Vi er så at sige ikke realister, hvis vi lukker af for visse aspekter af virkeligheden, og forskningen indenfor tro og helbred har i høj grad med patienternes virkelighed at gøre.

I de seneste årtier er der imidlertid begyndt at ske en række nybrud i forskningen om tro og helbred. Det aftegnes bl.a. ved en eksplosiv vækst i antallet af sundhedsfaglige artikler, der handler om troens betydning for sundhed og håndtering af sygdom. Fra den religionssociologiske konversionsforskning ved man, at religiøse emner for mange mennesker kommer til at fylde langt mere, end de ellers gjorde, når de rammes af livskriser, herunder sygdom. Det gælder især for et land som Danmark, hvor kun 5% siger, de er ateister og 65% siger, de har en gudstro, men hvor kun 2% går jævnligt i kirke. Vi danskere er religiøse, bare på en anden mere tilbagetrukken og privat måde end fx i USA, hvor hen ved 80% går jævnligt i kirke.

Undersøgelser tyder på, at det ikke mindst er mennesker, der har haft en ”slumrende” eller ikke særlig aktiv religiøsitet, der bliver mere religiøse af at blive syge. Derfor kan man rammende sige, at troslivet i Danmark ikke primært smedes og udfoldes i kirken, men på sygehusene! Hvis vi vil møde patienterne som de hele mennesker, som de jo er, og som vi i sundhedsvæsenet jo mere og mere ønsker at møde dem som, er vi altså nødt til at interessere os for patienternes religiøse overvejelser.

Derfor er det naturligt, at jeg befinder mig godt på forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund under IST, hvor jeg har været ansat som lektor siden august 2006. I HMS er der fokus på den humanistiske sundhedsforskning, og man søger fra forskellige faglige vinkler at fremme den patientcentrerede forskning og praksis. Jeg bruger min teologiske baggrund og teologiske analyseredskaber til at uddybe forståelsen af patienters ofte meget forskellige religiøse coping mønster. Disse coping mønstre er farvet af, hvilket gudsbillede de har, og gudsbillederne har afgørende indflydelse på deres sygdomsbilleder. Denne viden har jeg glæde af at formidle til studerende på lægeuddannelsen og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Jeg er uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1997 og har en teologisk doktorgrad fra Gregoriana Universitetet i Rom fra 2001. Den er netop udkommet på Oxford University Press med titlen Christian Prophecy – the Post-Biblical Tradition.

I 2002 udkom min populærvidenskabelige bog Mirakler – møder mellem Himmel og Jord, baseret på interviews med 20 mennesker om deres mirakuløse erfaringer, herunder helbredelse ved bøn. I 2004 var jeg med Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse redaktør på en antologi om tro og helbred med titlen Kan tro flytte bjerge? Vi arbejder nu på en opfølgning, der har arbejdstitlen Kan bjerge flytte troen?

Min teologiske forskning har siden 1993 primært drejet sig om Divine Action, et stort interdisciplinært forskningsfelt, der har menneskers tro på Guds handlen og omsorg i centrum og analyserer denne tro teologisk. Det er også denne type tro, der ofte er i fokus, når mennesker rammes af sygdom. Fra den internationale forskning har man kunnet identificere to klare grunde til, at patienter tyr til troen ved sygdom:

For det første håber mange på, at troen kan hjælpe i helbredelsesprocessen. Populært sagt er der mange patienter, der håber på og beder om et mirakel. Faktisk har den moderne lægevidenskabelige forskning i tro og helbred styrket dette håb, ikke ved at bevise, om mirakler kan ske, men ved mange forskelligartede undersøgelser, der tyder på, at mennesker med en religiøs tro og livsstil har en nedsat risiko for at udvikle forskellige sygdomme, har øget gennemsnitslevetid og bedre chancer for at komme sig ved sygdom.

For det andet gemmer den religiøse tro på dybe meningsskabende ressourcer, der hjælper patienter med at håndtere sygdom, også når miraklerne udebliver – både de religiøse og de medicinske mirakler. Sådan er det ikke mindst i den tro, der er mest udbredt i Danmark, kristendommen. Her har beretningen om Kristi lidelse for mennesker og med mennesker altid fungeret som en kilde til lindring og trøst.

Jeg er meget glad for mit lektorat her på IST og finder det både spændende og meningsfyldt. Jeg finder det spændende, fordi det er et nyt forskningsfelt, der har været overset i Danmark, men som der nu er stor videnskabelig interesse for. Det er en udfordring at være med til at sætte fokus på et nyt forskningsfelt, men feltet er fascinerende, idet det ikke alene giver mulighed for, men forudsætter interdisciplinære samarbejder. Jeg ser derfor frem til at samarbejde med kolleger fra andre fagfelter på IST om at udforske forholdet mellem tro og helbred i Danmark.

Vi har netop fået midler fra Københavns Universitets Satsningsområde, Religion i det 21. Århundrede, til at etablere et forskernetværk om tro og helbred i Danmark, bl.a. med deltagelse af forskellige forskere fra IST. Netværket skal være med til at sikre både kvalitet og synergieffekter i den danske forskning (se www.tro-helbred.org for mere herom). Samtidig ser jeg frem til at fremme forskningen indenfor feltet i Danmark. Endvidere har jeg været med til at igangsætte en tværfaglig registerundersøgelse under Kræftens Bekæmpelse, hvor målet er at vurdere, i hvor høj grad 35.000 religiøst aktive danskere har en nedsat risiko for at udvikle en række sygdomme, bl.a. kræft, myokardieinfarkt og psykiatrisk sygdom.

Samtidig finder jeg det meningsfyldt, fordi der er så meget, der tyder på, at patienter i Danmark vil kunne føle sig mere trygge, hvis der i det mindste er en øget generel forståelse for eksistentielle og religiøse forholds betydning, når mennesker rammes af sygdom.

Niels Christian Hvidt
- teolog på et sundheds videnskabeligt fakultet

Back to list

Se siden på dansk

© Niels Christian Hvidt 2018. All rights reserved.