Niels Christian Hvidt

 

banner conf

Om NCH
Af NCH
Avisartikler:
The Wonder of Little Audrey

 

Guds hjælpeløse redskab

 

 

Tusinder af pilgrimme strømmer for tiden til et lille parcelhus i Worcester nær Boston, USA. De kommer for at være tæt på en dybt handicappet og hjerneskadet pige ved navn Audrey Santo. Omkring hende sker der nemlig angiveligt mirakler. Dusiner af ikoner og statuer afgiver olie i Audreys værelse såvel som i husets garage. Lille Audrey er kirkehistoriens første multihandicappede mystiker

 

 

Kan en handicappet pige, ude af stand til at røre sig eller tale, være redskab for Guds underfulde indgriben? Tusinder er overbeviste om, at dette er tilfældet. Audrey Santo fra Worcester, en times kørsel fra Boston i USA, kom i 1987 ud for en ulykke, der medførte en alvorlig hjerneskade. I dag strømmer pilgrimme til det lille parcelhus, hvor hun bor med sin familie, for i Audreys nærvær sker mirakler, der synes at overgå de fleste underberetninger, eftersom miraklerne sker så hyppigt og er så synlige. Eksistens besøgte Santo familien sammen med troende fra hele verden. Vi så mindst fjorten ikoner og statuer, der afgav anseelige mængder af olie, og vi besøgte lille Audrey, der lå på sin seng med sit smukke lange hår hængende ud over kanten. Audreys svært handicappede tilværelse har fået mange mennesker til at tænke over værdien af et menneskeliv, uanset hvor skrøbeligt det liv måtte være. I morgen, søndag den niende august, er det 11 år siden, ulykken skete, og på denne dag regnes 20.000 mennesker med at finde vej til Holy Cross stadion i Worcester, hvor de vil deltage i en åben gudstjeneste til Audreys ære, og hvor hun selv vil være tilstede. Ulykken Audrey Santo var kun tre år gammel, da ulykken skete. Den ulykke, der kom til at ændre hendes egen og hele hendes families tilværelse totalt. Hun var ude at lege i forhaven med sin fire-årige bror, Stephen, men da han pludselig besluttede sig for at smutte ind i huset, blev hun efterladt alene i haven. På en eller anden måde fandt hun vej om i baghaven til familiens svømmepøl. Der gik kun få minutter, fra det øjeblik Stephen forlod hende, til Audreys mor, Linda, opdagede, at hun var væk. Lindas første tanke var svømmepølen, og det var der, hun fandt hende, flydende ubevægelig med ryggen i vejret. Audrey blev reddet, men først efter at have været uden ilt i fire minutter, hvorved væsentlige dele af hendes hjerne gik til grunde. Siden den ulykke har Audrey ikke været i stand til at bevæge sig, tale eller spise uden hjælp. Hvis man lod hende alene, ville hun dø ganske hurtigt. Mange mennesker ser en sådan ulykke som afslutningen på en meningsfyldt tilværelse. Men Gud synes ikke at være enig ligeså lidt som de tusinder af pilgrimme, der strømmer til Audreys hjem, for i hendes nærvær sker mirakler. Dusiner af ikoner og statuer afgiver olie i Audreys værelse såvel som i husets garage, som familien har omdannet til et kapel. Mange mennesker siges at være blevet helbredt fra svære sygdomme efter at have bedt i Audreys nærvær. Og Audrey leder mennesker til Gud. Ingen ved nøjagtig hvor mange mennesker, der har fundet vej til Worcester for at bede i Audreys nærvær. Antallet af mennesker, der har søgt om at besøge Santo-familiens hjem, er så stort, at der i dag er en venteliste på et og et halvt år før et besøg er muligt. Sidste år få dage inden årsdagen for hendes ulykke blev Audrey bragt til den nærmeste katolske kirke, hvor man fejrede en gudstjeneste, der tiltrak flere mennesker, end kirken kunne rumme. En amerikansk forfatter, Thomas Petrisko, har skrevet en bog om Audrey, og Washington Post bragte den 19. juli en to en halv sider lang reportage om Audrey og de mirakuløse hændelser. Da vi besøgte hende, var ABC News i færd med at filme et program om hende, der vil blive bragt på et af Amerikas populæreste nyhedsprogrammer. Åbenbaringer Året efter at ulykken var sket, rejste Audrey, hendes mor Linda og Joyce, en af Audreys sygeplejesker, til Medjugorie i Bosnien nær kystbyen Split. Det er her, at seks børn siden 1984 hævder at se Jomfru Maria dagligt. 20 millioner pilgrimme har besøgt Medjugorie, hvilket gør byen til et af verdens mest besøgte pilgrimssteder i dag. Medicinske rapporter bekræfter at mennesker, der besøgte Medjugorie, er blevet helbredt af sygdomme som Multiple Sklerose og Alzheimer Syndrom, og Linda rejste rent faktisk til Medjugorie med håb om, at Gud ville helbrede hendes datter. Linda, Joyce og Audrey fik tilladelse til at være tilstede ved to af åbenbaringerne. Linda beskriver disse hændelser som meget bevægende: »Da Ivan (en af seerne) gik i ekstase og Jomfru Maria åbenbarede sig for ham, græd jeg; vi græd alle. Åbenbaringen varede et sted mellem syv og ti minutter«. Efter begge åbenbaringer skete noget underligt. Normalt taler seerne ikke med nogen efter åbenbaringerne, men på disse to aftener talte Ivan med en af de personer, der var til stede. Han talte med Audrey. Umiddelbart efter åbenbaringen gik han direkte hen til Audrey, bøjede sig ned over hende og talte til hende på kroatisk i et betydeligt tidsrum. Audrey svarede ham ikke verbalt, men det var tydeligt, at hun var bevæget. Det faktum, at Audrey ikke svarede, afholdt ham ikke fra at tale til hende. Ingen fik nogensinde at vide, hvad Ivan sagde til Audrey. »Jeg fandt aldrig ud af det og spurgte ham aldrig«, siger Linda. »Jeg tænkte, at han ville give mig besked, hvis jeg skulle vide det«. (citat fra Petriskos bog s. 49). Linda er overbevist om, at Audrey var i kontakt med Jomfru Maria på en eller anden mystisk måde under disse to åbenbaringer. Lidelser Uanset hvad der skete i Medjugorie, begyndte Audreys mystiske manifestation ikke længe efter hjemkomsten til Worcester. Audrey begyndte at vise tegn på lidelser, hvis årsager ingen læger kunne gøre rede for. Der var tale om lidelser, der mindede om Kristi lidelser, sådan som Evangelierne beskriver dem, og disse lidelser blev særlig tydelige op imod påske. Audreys journal bekræfter familiens og sygeplejerskernes vidnesbyrd: På Audreys hænder, på hendes side og på hendes pande er der spontant opstået blødende sår. På andre tidspunkter har hele hendes krop været dækket af røde striber, som var hun blevet pisket. Linda beskriver i et interview, gengivet i Thomas Petriskos bog, i detaljer sin datters lidelser: »I fastetiden op imod påske har Audrey ofte været i smerte. Men fra klokken tre på Skærtorsdag har der været tidspunkter, hvor hun virkelig har været knust. Sygeplejersken og jeg ville løfte hendes hoved og søge at trøste hende, men intet ville hjælpe, så stor var den smerte, hun følte. Langfredag ville hun være i intens smerte frem til klokken tre og græde så meget, at hun ville få røde øjne og rødt ansigt. Jeg mener, hvis du kan forestille dig den dybeste smerte, hvor du ikke kan andet end græde, så vil du kende den smerte, Audrey befandt sig i«. Audrey har også blødt betydeligt. »Når Audrey gennemlever disse hændelser, gennemlever hun hele Kristi lidelse, ikke kun et sår i hånden eller i siden. Det kan ske, og jeg har ikke til hensigt at underminere andre mystikeres betydning, men Audrey er som en mystiker fra det tolvte århundrede. Hun er i sengen. Hun er invalid. Og hun gennemlever hele Kristi lidelse«. Audreys lidelser siges at svare til Kristi lidelser, sådan som Evangelierne gengiver dem. Men Audrey er ikke den første, der har gennemlevet Kristi passion. Alle kendte mystikere har haft lidelsesstunder - fra apostelen Paulus over Frans af Assisi til Padre Pio. Selvom Audreys uforklarlige lidelser således ikke gør hende til den første kendte mystiker, der har lidt med Kristus, er hun dog et særtilfælde. Hun er under alle omstændigheder den mest tyste og ydmyge af dem alle. Teologer har stillet et afgørende spørgsmål: Hvor er Audreys samtykke? Gud vil aldrig påtvinge et menneske en opgave. Hvis Audreys mission kommer fra Gud, må hun have indvilget i at bære sit kors, selvom dele af hendes hjerne ikke er funktionsdygtig. Formår Audrey at kommunikere umiddelbart med Gud, sjæl til sjæl, uden at det involverer hele hendes hjernes aktivitet? René Laurentin, den kendteste katolske Mariolog i vort århundrede og en ekspert på mystiske fænomener, mener, at det vil forblive et mysterium: »Gud synes at have vendt Audreys ulykke til noget positivt til gavn for verden, men nøjagtigt hvad han har realiseret gennem Audrey, vil vi først komme til at forstå i det hinsides«. Hidtil har den katolske kirke ikke udtalt sig om hændelserne i Santo familiens hjem. Den katolske kirke er meget forsigtig, når det handler om angivelige mirakler, eftersom historien har vist, at der findes falske mirakler. Kirken har dog tilladt sine præster at fejre gudstjeneste i familiens garage og forholdet til kirken hævdes at være fornuftigt. Ærefrygt Vi besøgte lille Audreys hjem på en varm onsdag i juli. Onsdage er de eneste dage, familien tager imod pilgrimme. »Vi er en normal familie. Jeg skal på arbejde hver dag. Mine unger går i skole. Vi har behov for fred for at kunne fungere som en normal familie«, siger Audreys far, Steve Santo. Vi spurgte ham, hvordan det føles at være far til et barn, der ikke alene er invalideret, men som også anses for at være udvalgt af Gud til at varetage en vigtig kaldelse. »Ja, det er sandt, at jeg føler en stor ærefrygt, når jeg tænker på det underfulde værk, Gud har valgt at gøre gennem min datters liv. Alligevel ændrer det intet ved det mest basale ved vort forhold: Audrey er stadigvæk min pige!« Linda er en stærk kvinde; hun taler med pilgrimmene med liv og humor, og ingen kan modstå hendes charme. »Audrey er ikke i coma «, siger hun. »Hun er meget levende. Hun kommunikerer med os ved at bevæge sine øjne og trykke vore hænder. Hun er pragtfuld!« De troende, der på denne dag er kommet fra hele USA såvel som fra flere europæiske lande, bliver af volontører ført om i baghaven under et stort soltelt. Her fejres messe hver onsdag. Umiddelbart efter vor ankomst bliver det første under tydeligt. Til venstre for alteret står to statuer - en af Jesus og en af Jomfru Maria. Begge afgiver olie. Olien samles i dråber på hagen af Jesus og drypper ind imellem ned på bordet. Efter gudstjenesten bringes statuerne ind i huset. De efterlader to betydelige mængder olie på bordet, hvor de stod. I alt otte præster fejrer gudstjenesten på denne vidunderlige solskinsdag i Massachusets, og pilgrimmene deltager med dyb andagt. »Jeg har aldrig set mennesker bede så inderligt«, siger pastor Mike, Audreys åndelige vejleder. »Jeg har set så mange mennesker, der forlod dette sted som nye mennesker«. Nadveren fejres med særlig andagt, for miraklerne peger på nadverens betydning. Fire såkaldte eukaristiske mirakler har fundet sted her, og et af dem blev filmet på video. På filmen ser man, hvordan præsten, der fejrer nadveren, pludselig stopper op, idet han bemærker en frisk, rød plet på en af nadverbrødene. Tre andre nadverbrød siges at have blødt i Audreys hjem, og de troende får lov til at beskue dem og ære dem efter gudstjenesten. På den dag, vi besøger Santo familiens hjem, sker et andet mirakel. Nadverskålene er tørre på det tidspunkt, da nadverbrødene bliver lagt i dem, men ved uddelingen af brødene har olie samlet sig i skålene; de fleste pilgrimme bemærker, at nadverbrødene smager af olie. Efter uddelingen tørrer alle præsterne deres hænder i stille undren. Alle har olie på deres hænder - olie, der ikke var der ved gudstjenestens begyndelse. Pilgrimme Efter gudstjenesten får pilgrimmene lov til at komme ind og besøge den person, de har rejst så langt for at hilse på. I grupper på ti personer føres vi ind i et lille værelse, der er adskilt fra Audreys ved hjælp af en skillevæg. Gennem et indrammet vindue kan vi se hende, liggende ubevægelig i sin seng. Pat Nader, Audreys bedstemoder, taler lystigt til hende. Hun synes ikke at give noget svar fra sig, men bedstemoder Nader siger, hun kan mærke, når Audrey er glad, eller når hun er ked af det. Pilgrimmene er tydeligvis bevægede. Alle synes at stille forskellige spørgsmål: Hvad tænker Audrey mon på? Hvad sker der inde i hendes sjæl, bag hendes ubevægelige ydre? Beder hun for mig - kommunikerer hun med Gud på en ukendt måde? Nogle græder og beder stille bønner til Gud. Andre har bragt breve til Audrey, i hvilke de anmoder hende om at bede for særlige anliggender. Senere læser sygeplejerskerne eller Audreys familie disse breve for hende. Fra Audreys værelse fortsætter processionen ind i husets garage, som familien har forvandlet til et kapel. Det er her størstedelen af de grædende billeder og statuer opbevares. Et stort billede af Jomfru Maria græder tårer af olie. Olien opstår ikke et tilfældigt sted. Det er tydeligt, at den samles i øjnene og derfra løber i to baner ned over billedet. På et bord står et lille krucifiks i en skål, der opsamler olien. Mirakuløs olie Boguslaw Lipinski, en biokemiker fra Boston, som har analyseret den mirakuløse olie, siger, at olien er en hidtil ukendt form for planteolie. Men hvorfor olie? Vi stillede det spørgsmål til pastor Joseph Iannuzzi, en 32-årig katolsk præst fra New York, som er en god ven af familien. »Olie er tegn på Guds nærvær og salvelse«, siger han. »I Det Gamle Testamente blev kongerne salvede med olie. I Det Ny Testamente opfordres de troende til at bruge olie, når de beder om helbredelse for syge. Vi præster bruger olie ved dåb og konfirmation, såvel som når vi beder for syge mennesker. Alle pilgrimme, der besøger Audrey, modtager et lille vatstykke, gennemvædet af den mirakuløse olie, og den siges at have stor virkning på syge mennesker«. For de troende ser det ud som om, Gud ikke kunne have valgt et svagere redskab til at fortælle sin historie, men hvad handler denne historie i grunden om? »Jeg tror, Gud er i færd med at fortælle en vidunderlig historie om sin kærlighed til sine skabninger gennem lille Audrey«, fortsætter pastor Iannuzzi. »Han vil gøre det klart, at hans kærlighed og skaberkraft formår at omfavne og gøre gavn gennem ethvert menneske, uanset hvor svagt det måtte være. Samtidig er det også en historie om Guds smerte. Audrey er et symbol på kirken i dag. Der er så mange kristne, der har glemt Gud og alt om, hvor de kommer fra, hvem der er deres skaber, og hvor de er på vej hen. Jesus og Maria græder tårer, fordi deres børn ikke er vågne. Men Gud kan benytte sig af selv det mindste, vi giver ham. Hvis vi som lille Audrey bringer vore gaver med tillid og hengivenhed, vil han virke de største undere. Endelig tror jeg, Gud er i færd med at fortælle en historie om liv til vort samfund, der i stadig større omfang dyrker døden. Jeg er overbevist om, at det ikke er noget tilfælde, at Audreys ulykke skete den niende august. Atombomben faldt samme dato på nøjagtigt samme tidspunkt som Audreyss ulykke: Den 9. august 1945 kl. 11.03. Menneskets værdi I mange lande kan forældre, der venter barn, i dag bede om en undersøgelse af deres barn i et meget tidligt stadie. Hvis fosteret viser sig at have en eller anden form for defekt, har de ret til at dræbe barnet. Det åbner for uhyggelige perspektiver: Der er ikke langt til det stadie, hvor forældre, der foretrækker et barn med blå øjne, kan skille sig af med barnet, hvis det har brune øjne. Gennem Audrey rammer Gud ind til hjertet af diskussionen om ethvert menneskes værdi. Audrey synes at være den første multihandicappede mystiker i kirkens historie. Gud kunne have kaldet profeter i dag til at gentage det budskab, han allerede forkyndte til Moses: »Du må ikke dræbe!« men jeg tror ikke, han kunne gentage dette budskab mere magtfuldt end gennem et menneskeliv, der er så udfordret som lille Audreys«. Udlægningerne af lille Audreyss mirakel er mange, og det er tydeligt, at hun vækker en rig vifte af følelser og reaktioner. Men et står fast: Den historie om liv, som lille Audrey er i færd med at fortælle verden, er alt andet end forbi; den har knap taget sin begyndelse.´

 

 

Tilbage til listen

View page in English

© Niels Christian Hvidt 2019. All rights reserved.