1.       Forholdet mellem tro og helbred

2.       Hvad er meningen?

3.       Kunstens mirakler

4.       Det kristne profetbegreb

5.       Kristne mirakler

 

 

Kan tro flytte bjerge? Eller flytter sygdomsbjerge troen? Om forholdet mellem tro og helbred.

 

Tro flytter bjerge, siger man. Meget tyder på, at det faktisk er tilfældet, og især ved sygdom. Niels Christian Hvidt, dr.theol., professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet i Odense og gæsteprofessor ved Ludwig Maximilians Universität i München, er i færd med at udfor-ske, hvordan det forholder sig i Danmark, og befinder sig således midt i krydsfeltet mellem tro og videnskab.

 

Forholdet mellem tro og helbred har været et relativt overset emne i den danske sundhedsfaglige forskning. I de fleste kulturer og religioner har der imidlertid været en afgørende forbindelse mel-lem tro og helbred med stort fokus på sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl. I de vestlige kulturer er det sådan i dag, at separate faggrupper varetager omsorgen for krop, psyke og sjæl, og ofte oplever patienter, at de ikke bliver set som de hele mennesker, de er. Det moderne sund-hedsvæsen er derfor præget af et ønske om atter at behandle det hele menneske og have pati-enten som partner. Dette foredrag vil bidrage til opfyldelsen af denne ambition.

 

Der er mange gode grunde til igen at belyse forholdet mellem krop, psyke og sjæl: Foredraget bygger på ti års dansk grundforskning indenfor feltet, som Hvidt har været initiator og leder af. Han redegør for resultater, herunder også danske, der viser, at mennesker med en religiøs praksis har en lavere sygdomsrisiko og lever længere.

 

Dernæst sætter han fokus på, hvilken rolle tro kan tænkes at have ved sygdom i et sekulariseret samfund som det danske, hvor religion spiller en mindre rolle, men over 70 % af befolkningen alligevel kalder sig troende. Tilsyneladende er der få ting, der får danskere til at tænke over eksi-stentielle forhold, som netop sygdom gør det. Som foredragstitlen siger: Tro flytter bjerge, men sygdomsbjerge flytter også troen! Forskningen tyder på, at mange patienter håber på og beder om et under og at eksistensrummet indeholder vigtige ressourcer til at finde håb og trøst til at håndtere livet, når det er allersværest. Og at det øger vores egen livskvalitet, når vi tør være nær-værende tilstede hos patienten og spørge ind til psykosociale og eksistentielle emner.

 

Foredraget vil belyse følgende spørgsmål:

 

1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem tro og helbred?

2. Hvordan kan vi blive bedre til at inddrage patienterne gennem et fokus på patienternes mange psykosociale og eksistentielle behov?

3. Kan dette fokus øge patienternes symptomoplevelse, livskvalitet og tilfredshed med be-handlingen?

4. Kan det øge arbejdsglæden og livskvaliteten hos os behandlere?

 

Hvis der er tid til det, kan der lægges refleksions- og praksisøvelser ind i programmet.

 

 

Hvad er meningen?

 

Hvad er meningen med vores liv og virke? Gør det en forskel at opleve livet som meningsfuldt? Og hvordan kan vi finde mening, når tilværelsen udfordrer os?

 

Omfattende forskning viser, at noget af det vigtigste for et godt og opfyldt liv er, at vi oplever livet som meningsfuldt. Oplevet mening giver bedre mental sundhed, glæde og motivation i det, man gør, og lavere risiko for udbrændthed. Meningsressourcer bliver særlig væsentlige, når vi er udfordrede af livskriser, sygdom, eller anden modgang.

 

Foredraget vil belyse følgende spørgsmål:

 

1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem mening, håb, tro og helbred?

2. Hvordan kan vi blive bedre til at inddrage mening, værdier og håb i vore liv og mødet mellem hinanden, også før vi bliver syge?

3. Kan vi blive bedre til at styrke oplevet mening i tilværelsen, og kan det have betydning for motivation og den mentale sundhed i vore virksomheder?

 

Der kan indlægges refleksions- og praksisøvelser i programmet.

 

 

Kunstens Mirakler om Miraklernes Kunst

 

Den vesterlandske historie er gennemvævet af beretninger om mirakler. Ser man tilbage på kristendommens fremvækst i Europa bliver det klart, at troen på undere og manifestationen af Guds kraft var med til at sikre kristendommens indføring i Europa, en sejr, der bl.a. er blevet forklaret ved, at de kristne var i stand til at udføre undere, der var talrige og kraftfulde nok til at overbevise romerne om, at den sande Gud var den kristne.

 

Miraklerne har en enorm betydning i Bibelen. Fx udgør miraklerne over halvdelen af versene om Jesu offentlige virke i Markusevangeliet. Miraklerne indeholder en stor indre kraft, der har fascineret og bevæget mennesker op igennem historien. Det ses også i den klassiske billedkunst, idet mange store kunstnere har malet Bibelens mirakler.

 

Ser man på den klassiske litteratur og malerkunst, kan man ikke komme udenom det faktum, at miraklerne har spillet en stor rolle i vor kultur. Underfulde erfaringer har aldrig manglet i kristendommens historie og gør det heller ikke i dag. Der tales i dag om en øgning af sådanne mirakuløse hændelser i kristen sammenhæng. Således kan det ikke undre, at miraklet også i det 21. århundrede er et af de væsentlige emner, der tages op, når man diskuterer hvorvidt mennesket er alene i sin verden, eller om der er en personlig Gud, der kan handle og gøre undere i verden.

 

Dette foredrag med professor, theol.dr. Niels Christian Hvidt fokuserer på Bibelens mirakler og hvordan de er blevet formidlet i den klassiske malerkunst fra 1300 til 1650. Den bygger på bogen Kunstens Mirakler – Den klassiske kunsts skildringer af Bibelens mirakler, København: Gyldendal, 2008, som de tre foredragsholdere har bidraget til (se www.kunstensmirakler.info).

 

Der er to primære formål med foredraget:

 

1. For det første vil foredraget rent kulturhistorisk at eksemplificere forbindelsen mellem kunst og religion ved at vise, hvor stor en betydning Bibelens mirakler har haft i historiens kunstneriske udtryk.

 

2. For det andet vil foredraget give den nutidige læser en flerdimensionel indgang til de bibelske undere - en anden indgang end den rent verbale, mundtlige eller skriftlige. Foredraget introducerer til de bibelske mirakler gennem både tekst og billede. Der er tale om forskellige typer af formidlingsformer af den samme begivenhed, der her kobles sammen. Bibelberetningen beriges ved at appellere til synssansen. Billederne leverer nemlig en anden forståelse og oplevelse af miraklernes dynamik end det, som det skrevne ord kan levere. Ved at ”læse” billedet, der illustrer mirakelbegivenheden, flyttes beretningen fra det skriftlige over i sansernes rum. Og det er her, miraklerne har hjemme!

 

Foredraget viser, hvordan mirakler altid er blevet oplevet gennem billedgengivelser og ikke kun i ord. Hvidt giver eksempler på nogle af de berømteste bibelske mirakler, og hvordan de er blevet formidlet videre i kunsten - fra de første kristne vægmalerier til moderne filmgengivelser af Jesu liv. Hvidt vil gennemgå værker af de store klassiske kunstnere fra 1300 – 1650 som Giotto, Fra Angelico, Botticelli, Caravaggio, Rembrandt og El Greco og fortælle om deres baggrund og samtid, både den kunstneriske og religiøse.

 

 

 

 

Det Kristne Profetbegreb

 

"Er der ikke en af Herrens profeter her, hos hvem vi kan søge råd fra Herren?" (2. Kong. 3,11). Ordene stammer fra en af det Gamle Testamentes konger i en situation, hvor gode råd er dyre. Profeterne spiller en betydelig rolle i Det Gamle Testamente. Store dele af Det Gamle Testamente bærer præg af at være direkte åbenbaret, profetisk tale fra Gud. Profeten oplever Guds ord og forkynder det til samtiden ikke som sit eget ord, men som "Ord fra Herren". Den profetiske linje fortsætter ind i det Ny Testamente - overalt i det Ny Testamente kan man læse om profeter. Men hvad sker der efter afslutningen af Bibelens sidste skrift? Holder Gud pludselig op med at give sig til kende? Pakker han sin kuffert og tager på ferie, til han endelig en dag vil "komme på Himlens skyer" (Mk. 14,62)? Eller bliver han stadig ved at åbenbare sig for personer, for at sende dem til at tale i sit navn, når han finder det nødvendigt?

 

Den, der beskæftiger sig med profetbegrebet kan ikke undgå at gøre en række interessante observationer: Der har altid været profeter i kirken, der opførte sig og talte som profeterne i det Gamle og det Ny Testamente. Det synes muligt at give en karakteristik af, hvad der kendetegner en klassisk kristen profet og hvad der er profetens rolle i kirken. Man vil finde, at teologisk arbejde med profetbegrebet ikke fører ud i den teologiske periferi, men tværtimod til hjertet af centrale teologiske temaer. Og endelig vil man opdage, at der er arbejdet forbløffende lidt med det kristne profetbegreb.

 

Niels Christian Hvidt har skrevet doktorgrad om emnet, udkommet på Oxford University Press med forord af Pave Benedict XVI i 2007. Foredraget giver et generelt overblik over det fascinerende emne Kristen profeti, og giver nogle eksempler på profeter fra historien og i dag.

 

 

Kristne Mirakler

 

Den vesterlandske historie er gennemvævet af beretninger om mirakler. Ser man tilbage på kristendommens fremvækst i Europa bliver det klart, at troen på undere og det, man så som manifestationen af Guds kraft, var med til at sikre kristendommens indføring i Europa, en sejr, der bl.a. er blevet forklaret ved, at de kristne var omsorgsfulde mod de syge og var i stand til at udføre undere, der var talrige og kraftfulde nok til at overbevise romerne om, at den sande Gud var den kristne.

 

Ser man på den klassiske litteratur og malerkunst, kommer man på samme måde ikke udenom det faktum, at miraklerne har spillet en stor rolle i vor kultur. Miraklerne har aldrig manglet i kristendommens historie og gør det heller ikke i dag. Fra alle dele af verden indløber rapporter om grædende Mariastatuer, om børn, der får åbenbaringer, og om mirakuløse helbredelser af patienter, som lægerne ikke havde givet nogen chancer. Der tales i dag om en øgning af sådanne mirakuløse hændelser i kristen sammenhæng. Således kan det ikke undre, at miraklet også i det 21. århundrede er et af de væsentlige emner, der tages op, når man diskuterer hvorvidt mennesket er alene i sin verden, eller om der er en personlig Gud, der kan handle og gøre undere i verden.

 

Foredraget tager udgangspunkt i, hvordan man i det hele taget forstår og definerer mirakler. Dernæst giver det via nogle af billedkunstens smukkeste gengivelser af berømte bibelske mirakler et vue over, hvor vigtige Bibelens underberetninger har været for vesterlandsk kulturhistorie. Til sidst skildres to til tre nutidige case-stories om mennesker, der har oplevet mirakler i vores tid.